søndag den 15. januar 2012
Lost for words ...
Hvad siger man til sin 8-årige søn, når hans allerbedste ven er meget syg? Når han godt fornemmer, at der er noget galt, at alt ikke er, som det skal være ...
Når det så ovenikøbet også er min allerbedste venindes søn, og jeg selv har svært ved at rumme det ... når tårene bare triller ned ad kinderne hver gang, jeg tænker på det ...
Emil mente ikke, at han behøvede at komme på sygehuset igen - han havde det nemlig altid godt, når de var sammen, så det kunne de bare være hele tiden ...
Jeg vil også være barn igen og kunne tænke sådan ...
Life is unfair!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jeg kan kun give dig ret. Det er uretfærdigt!
SvarSlet